Burde vi fejre Murens fald?

Af Xinxin Ren Gudbjörnsson 37

På søndag 9. november er det 25 års dagen for Murens fald. Berlin byder på en masse festligheder i weekenden. De danske rejsebureauer er fyldt med pakketilbud, hvor man kan tage bussen til Berlin og deltage i den store folkefest. Medierne er fyldt med glæde og festligheder. Begejstringen i Danmark er også at finde blandt almindelige mennesker uden tilknytning til Tyskland, da man tager det for givet, at 25 års dagen for Murens fald er en festdag. Det er dagen for ”genforeningen”, ”demokratiets sejr” og ”en afslutning på et sort kapitel”.

Da jeg hørte om Berlinmurens fald som barn, havde jeg blandede følelser. Rent materielt havde østtyskerne meget mere end hvad vi havde i Kina. I 80ernes Kina var det utænkeligt, at man kunne have vaskemaskine, TV, familiebil og en stort set ubegrænset mængde af mad. I 90ernes Danmark hørte jeg om ubetinget succeshistorier om genforeningen. Så begyndte jeg at lære flere tyskere at kende, først i Danmark, senere under mine studieophold i Tyskland.

Ældre østtyskere fortalte mig om splittelser af familier og venner efter ”genforeningen”, arbejdsløshed (i DDR-tiden havde alle som udgangspunkt et arbejde), modløshed og chok. Yngre østtyskere fortalte mig om at skamme sig over at være fra Østtyskland, at føle sig mindreværdige og mindre værd. En af mine lærere på sprogskolen, en tidligere østtysker, fortalte, at hun finder kapitalismen vulgær og umenneskelig, og at det nye Tyskland ikke længere var hendes moderland. Det gik op for mig, at ens reaktion over for ”genforeningen” i allerhøjeste grad var afhængig af ens egen situation under DDR. For dem, der var forfulgt eller på andre måder ikke passede ind, var det glædeligt at DDR led undergang. Men for dem, der følte at de havde et anstændigt og lykkeligt liv, var det smertefuldt at opleve DDRs undergang. På et splitsekund blev alt, man kendte til og holdt af til en overstået kapitel og en vittighed, genstand for alverdens satire og forhånelse.

For en dansker er ”diktatur” skidt og ”demokrati” godt, for en østtysker er det ikke så sort og hvidt. Minder om DDR for den almindelige østtysker var en blanding af restriktioner, fællesskab, klaustrofobi, tryghed, magtesløshed, glæde, kedsomhed og stolthed. Faktisk meget lig den nostalgi, mange kinesere har om tiden før reformen.

Er det bedre at erstatte kommunisme med kapitalisme? Er det bedre at erstatte politisk censur med kommerciel censur? Selv om jeg synes, at Muren aldrig burde have været opført, er jeg ikke sikker på, at jeg kan fejre Murens fald, ikke når så mange østtyskere stadig føler sig fortabt og tilsidesat.

37 kommentarer RSS

  1. Af Preben Jensen

    -

    Op med humøret, Xin Xin. Danmark vil snart blive til en ny udgave af DDR.. Man er jo allerede begyndt at afskaffe demokratiet, ytringsfriheden, privatlivet og den personlige frihed. Mængden af tvang, løgn og ensretning vokser hele tiden, og gangstervælde er vi nok også på vej imod, kriminaliteten er jo allerede mangedoblet. Så du kan roligt være optimist på Danmarks vegne.

  2. Af Martin Ibsen

    -

    Godt indlæg Xinxin! Man kan ikke andet end at sidde tilbage med følelsen af hybris efter den hovedløse og (måske) vulgære fejring af vestens triumf, erklæringen af historiens død, osv…
    Xinxin har efter min mening helt ret i, at vi burde nuancere vores syn på det gamle ‘Østeuropa’ og huske, at den danske succes i høj grad skyldes kompromiser mellem venstre og højre.

  3. Af Lars Barsøe

    -

    Når man læser beretninger fra datidens DDR, så var det især datidens privilegerede, der syntes, at DDR var fantastisk. Dem, der havde opnået rettigheder, og så var der naturligvis idealister. Men du har ret i, at for danskere må det altid være bedre at leve i et oplyst og frit land end under et diktatur, hvor lærere skulle undervise i stof, de ikke kunne stå inde for, hvor historier i pressen var ren propaganda, og noget decideret latterligt. Og den såkaldte fulde beskæftigelse dækkede også over, at det var politikken snarere end realismen. Og dem, der ikke lige mente det samme som magthaverne, blev kuet eller sendt i arbejdslejre. Hvordan kan man ønske sig tilbage til en sådan “rosenrød” tid?

  4. Af thomas Elmgren

    -

    Naturligvis må man da fejre et diktaturs fald! Alt andet er simpelthen historieløst. Ja, et brud med stabilitet er et chok for nogle og alting var bedre i ‘de gode gamle dage’, men det østtyske regime var et terrorregime, der undertrykte anderledes tænkende dissidenter og hele sin befolkning.

    Vestens demokrati er muligvis hårdt til tider, men det er frit. Der kommer ikke nogen og fængsler dig midt om natten, for forbrydelser, du ikke kender til.

    DDR og USSR var diktaturer, hvor eliter undertrykte deres befolkning. Ikke at fejre deres fald er historieløst og at romantisere en forfærdelig fortid.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    “Demokrati” – eller Demo’crazy – har udviklet sig til et rent medie-cirkus, det er show-business på særdeles middelmådigt plan. Blot ærgerligt I ikke kunne stemme til det just afholdte, amerikanske midtvejsvalg, så I kunne have givet yankee’erne en lektion i valgdeltagelse. Når I fejrer Murens Fald, er det ikke det, I fejrer, I fejrer blot Jer selv, selvom I blot er statister i en cirkusforestilling.

  6. Af Frithjof Danielsen

    -

    “…En af mine lærere på sprogskolen, en tidligere østtysker, fortalte, at hun finder kapitalismen vulgær og umenneskelig, og…” – – – – Hold da op! D”D”R havde maskinpistolpatruljebåde i Østersøen nord for Warnemünde for at kunne nedskyde evt. østtyskere, blot fordi de ville flytte til Vesttyskland! Og i D”D”R stod der SS-20 atombevæbnede raketter, rettet mod det atomvåbenfrie Danmark. 41 steder i Danmark skulle rammes, koordinaterne var allerede indkodet i raketterne.
    STASI med Markus Wolf som chef nedskød 1.123 civile østtyskere, blot fordi de ville flytte til Vesttyskland.
    “umenneskelig”? Bed kællingen om at tænke sig om!

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det er klart, at hvis man ikke har nogen klar erindring længere om tiden før murens fald, kan man komme med et sådan syn på, hvad der skete. Hvis man derimod havde levet under en daglig trussel om, at hvis raketterne gik op nede bag Rostock, havde vi i København mindre end ét minut at leve i, så var der noget andet man fejrede i 1989. Er man endda så gammel, at man har Cubakrisen i 1963 in mente, ja, så forstår man, hvorfor vi ældre stadig kan få tårer i øjnene ved at tænke på 1989, det år, som dronningen i sin nytårstale sagde, blev yngre og yngre, som året gik — det mest fantastiske år i moderne tid, da vi pludselig opdagede, at vi ikke var sidste generation på jorden. Og det siger jeg ikke for sjov. “Efter os syndfloden”, det var emnet i datiden, med den altudslettende atomkrig, der kunne starte når som helst, det var det trusselsbillede, vi voksede op med.

    Jeg var for første gang i Østtyskland i 1988 til en kirkekonference, og selv om jeg ikke var andet end end en officer i hjemmeværnet, var der flere alvorlige samtaler med mine overordnede, før jeg fik lov til at rejse, og det var der faktisk god grund til. Igen, dem, der er gamle nok, husker måske, hvor galt det i 1980’erne gik et par hjemmeværnsofficerer, der tog til Polen for at “studere” havneanlæg. Men det var noget af en opvågning at se DDR indefra. I Schwerin en dag kom folk løbende gennem byen mod en bestemt butik: På et skilt i butikken stod: Heute Zitronen! DDR var, som Helmuth Schmidt (tysk forbundskansler) sagde, “en indhegnet fattiggår”. Det var en fattiggård.

    Kapitalismens sejr, nej, sådan opfattedes det ikke. Det var håbets sejr over et forfærdeligt system, som truede os allesammen på livet. Men den senere udvikling viser, at det ikke kun var en fordel, at det vestlige kapitalistiske system ikke længere havde en konkurrent. Den utøjlede liberalisme er klart nok en trussel mod os alle; men den er intet mod det, der var, nemlig den kommunistiske trussel.

    Og så lige en sidste tid: Ingen arbejdsløshed! Nej, for man havde et princip om tre mand om en ko, dvs. en ko skal passes 24 timer i døgnet i skift af 8 timer, så tre mand om at passe en ko. Noget produktivt kom der nu ikke ud af det.

  8. Af Anne-Mette Modest

    -

    Alene det faktum, at man byggede en mur, for at forhindre anderledes tænkende i, at forlade landet, taler for sig selv. Folk blev skudt, hvis de forsøgte at flytte/flygte til Vesten. Det er svært at finde gode argumenter for den mur. At det tager mange år, at genforene og udligne forskelle mellem Øst- og Vesttyskland er naturligt, men kom nok bag på mange. Forhåbentlig vil tiden læge alle sår.

  9. Af Thomas H Jensen

    -

    Burde vi fejre nazismens fald?

    Rigtigt mange tyskere mistede rigtigt meget, og mange har sikkert i årene der fulgte tænkt på “de gode gamle dage”.

    Jeg synes dog stadigt, at nazismens fald er værd at fejre.

  10. Af Frithjof Danielsen

    -

    Egentlig er jeg ganske forarget over, at du kan skrive sådan en artikel og over, at Berlingske vil bringe den! Du plejer ellers at skrive interessante artikler.
    Det er jo ikke kun muren mellem Østberlin og Vestberlin, der faldt. Det var verdens ondeste ideologi, socialismen, som faldt. Det betød afslutningen på kommunisternes myrderier af egne befolkninger. 100 millioner mennesker slog Stalin og Mao ihjel, foruden alle de millioner, Lenin, Pol Pot, Fidel Castro, Tito, Kim Il-Sung og andre socialistdiktatorer myrdede, og det betød enden fra dag til dag på atomtruslen fra sammenfaldende, forkrøblede, utilregnelige diktatorer, som havde store dele af den danske venstrefløj som tilhængere og klakører, heriblandt landsforræderen Anker Jørgensen, som gik Sovjetunionens ærinde.
    Det var Ondskabens Imperium, som gik i total opløsning foran vore øjne den skønne aften 9. november 1989.
    Det værste var dagene lige efter, da vi gik og frygtede, Sovjetunionen ville sætte sine tanks ind og nedskyde civilbefolkningen, som den gjorde i Berlin i 1953, i Budapest i 1956 og i Prag i 1969.
    Skøn var også den 4. oktober 1993, da det lykkedes Boris Jeltsin at bombe kommunismen væk fra Jordens overflade. http://www.youtube.com/watch?v=y5GVL3xN4KI
    Men jeg tror, Putin har en vellønnet post ledig til dig.

  11. Af Hans Thomsen

    -

    Kære Xinxin. Det indlæg viser desværre, at du ikke grunddigt har sat dig ind i historien. I midten af august 1961 stod jeg i Bernauer Strasse og så sørgende mennesker stå ved et lille kors med blomster for at mindes en kvinde, der var død i løbet af natten i forbindelse med at hun forsøgte fra DDR. Bernauer Strasse har vest på den ene vejside og DDR på den anden. I forbindelse med lukning af grænsen blev vinduerne i husene på DDR siden muret til, beboerne tvangsforflytte, husene senere revet ned og muren bygget og dødszonen etableret.
    Fra 1970 har jeg været i Berlin ca. 25 gange, ca. 10 gange før murens fald, hvor jeg dels har været sammen med arbejdskolleger og idrætsvenner fra DDR. Nogle var partimedlemmer for ellers kunne de ikke få lov til at forlade DDR. De var ikke langt fra alle glade for landet.
    Siden murens fald har jeg rejst 5 gange i det tidligere DDR og talt med mange mennesker både unge og gamle. Genforeningen har været en hård tid og ikke let for alle, men de midaldrende og de unge bekræfter, at det trods alt er bedre at kunne bevæge sig frit frem for at være “fanger” i sit eget land.

  12. Af Hans Thomsen

    -

    Fordi du er uenig med XInxin, hvad jeg også vær venlig at komme med nedsættende betegnelser, det vidner om manglende respekt for andres mening.

  13. Af Frithjof Danielsen

    -

    Jeg kan da anbefale XinXin at læse i Berlingske, før hun skriver i den, f. eks. denne artikel :
    http://www.b.dk/boeger/dengang-kommunismen-haergede

  14. Af Jørgen Christensen

    -

    Hvad foregik der internt i B. da man for få uger siden besluttede at manipulere og forfalske debatterne? Ytringsfriheden er jo næsten væk på de fleste blogs.

  15. Af Ulf Timmermann

    -

    Jørgen Christensen og andre gode danske navne, forvaltningen af ytringsfriheden følger ejendomsretten: det er ikke noget at pive over.

  16. Af Per Olesen

    -

    Problemer efter murens fald: Splittelse af familier, arbejdsløshed, modløshed og chok.
    Problemer før murens fald: Folk blev forfulgt.

    Den er vist ikke tvivl om, hvad jeg foretrækker.

  17. Af Lars Johansen

    -

    Kære Xinxin,

    Set her fra Warszawa hvor jeg har boet siden ’93 vil jeg medgive du har ret i ,at mange blandt dem der er over 50 år i denne del af Europa har en del nostalgi for den gamle orden.

    Det er dog lige som når man klager over at tidligere var det altid solskin om sommeren, og julen var hvid. Vores psykologi skubber de ubehagelige ting fra sig.
    Men jo længere væk vi kommer fra disse tider, jo mindre bliver de beviselige længsler. Jeg kan ikke her komme med et link, men der findes mange veldokumenterede undersøgelser der beviser dette, du kan selv finde dem på nettet.

    Mange af dem der klager, er af den samme type, som i “vest” klager over for lidt i støtte fra det offentlige. I det gamle system var det, for at bruge et polsk ordsporg, “Om du vil ligge eller stå, så vil du få” oversat til dansk – du fik din løn lige meget om du lave noget eller ej.
    En anden type er dem der, selv om der var socialisme, var rige lokale forretnings folk, hvis lukrative marked mistede sit monopol, og eller støtte i systemet med omvæltningen.

    Og dernæst er der den rent magt repressive side af sagen, som mange af mine med kommentatorer allerede har bemærket.

    Demokratiet vil i længden være den bedste styreform. For alle ikke demokratiske systemer vil på et eller andet tidspunkt lede til magtmisbrug, korruption, vennetjenester mm. Men jo, demokratiets regler skal overholdes for at det fungerer

    Med venlig hilsen fra Warszawa, byen hvor 2 diktaturer inden for 6 år slog ca 750.000 indbyggere ihjel, jævnede bygningerne, og slog kultur livet ned på et folkesocialistisk niveau……………..

  18. Af Henrik Knage

    -

    Jeg tror næppe at Xinxin sympatiserer med de dårlige sider af kommunismen f.eks. nedskydning af medborgere fordi de kravler over en mur, og lange køer ved bageren, hvor den sidste i rækken må gå slukøret hjem igen uden morgenbrød.

    Men det er da et par gode spørgsmål.

    Forleden dag – her på Berlingeren var der en artikel af en netop forhenværende Østtysker
    ( kvinde), der beskrev forskellen fra før og så nu for hende som mere “kulørt”.

    Hun forklarede forskellen med, at tidligere i DDR var der 4 forskellige youghurt i kølediskene – medens der nu er 14 forskellige, og hvad det egentlig skulle til for!

    Mht. kapitalisme, så forstår jeg godt, at mange tidligere DDR borgere føler sig overladt til egen skæbne i et nyt system.

    Systemet hedder Matador og det er et spil hvor alt af værdi på forhånd er fordelt, at “magten” er uddelt på forhånd – hoteller, veje, villaer alt.

    Borgeren der spiller med én terning, får så udbetalt 500 kr. fordi han kører over stregen.

    Hvordan skal han blive Matador, når de øvrige spillere der sidder på flæsket spiller med 2 terninger?

    Sådan er det iøvrigt også her i landet – og det synes magthaverne er sjovt.

  19. Af Peter Bruun

    -

    Selvfølgelig er det ok at fejre murens fald. At det i 80erne var langt værre i Kina er jo ikke rigtig noget godt argument for ikke at gøre det.
    Tidligere i historien er der bygget mure af forskellig art for at forsvare sig mod udefra kommende fjender, men man bør erindre sig at Berlinmuren ikke blev bygget for at holde nogen UDE, men tværtimod for at holde nogen INDE. Nedskydning af kammerater i ryggen var prisen for at trodse.
    Når man d.d. sidder på museet i Berlin, nu hvor alt er overstået, ingen mur ingen Stasi, kan man ved at se de film som hele tiden kører, godt fornemme den rædsel og utryghed DDR borgerne havde i den periode.
    Desværre er det allerede ved at gå i glemmebogen hvad der egentlig foregik, og Gudhjælpe os om ikke de altid baglænsmoraliserende venstreintellektuelle i DK stadig forsøger at forsvare datidens ekstreme fejltagelser. Husk lige at nogle af dem stadig er aktive i dansk politik.

  20. Af Peter Bruun

    -

    Berlinmuren blev bygget, ikke for at holde fjender UDE, men for at holde kammerater INDE..

  21. Af Lars Barsøe

    -

    Hold nu den pæne tone uanset om du er enig eller ej

  22. Af Knud Madsen

    -

    Det var skuffende at læse denne kronik af den ellers så kloge Xinxin. Jeg vil ikke lade mit positive indtryk af hende ændre pga dette fejlgreb. Det kan kun skyldes at Xinxin ikke kender baggrunden for elendighederne i DDR.
    Uanset Murens fald, var DDR og de øvrige østbloklande dømt til undergang pga den helt håbløse økonomi.
    Kina klarede skærende, tilsyneladende, ved at indføre en slags kapitalisme for en del af befolkningen på den anden del af befolkningens regning, så at sige. Brutalt, men nødvendigt og dygtigt gjort.
    Man kan jo ikke opretholde et system, hvor stort set ingen bidrager med noget, selv om de får betaling for det. Når man har udplyndret landet totalt, er der kun ruiner og elendighed tilbage, som man ikke kan bruge til noget. Og det punkt var Østblokken kommet til.
    Xinxin skal holde sig til det, hun ved noget om og ikke rode sig ud i sådan noget vissevasse.
    Jo, der er al mulig grund til at fejre Murens Fald, endda med tårer i øjnene af glæde. Det er så helt klart en af de allerstørste dage i mit liv, da jeg så festlighederne i Berlin hin minderige dag.
    Dem der brokker sig og ønsker sig tilbage til fordums dage, er de svin, der lukrerede på systemet og som pinte og plagede undersåtterne. Dem har jeg ingen medlidenhed med eller sympati for, SLET INGEN.

  23. Af Henrik Petersern

    -

    Tillader mig at komme med en gammel DDR-vits, oversat til dansk: Hvordan fordobler man lynhurtigt værdien af en Trabant? Man lægger en banan på bagsædet!

    DR K er i øvrigt så venlige at køre et ugelangt tema om livet i DDR.

  24. Af Frithjof Danielsen

    -

    Og endnu en D”D”R-vits:
    – Hvad vil der ske, hvis D”D”R erobrer Sahara?
    – I begyndelsen sker der ikke noget. Men efterhånden vil der opstå mangel på sand.

  25. Af Ulf Timmermann

    -

    Frithjof Danielsen, ja, det er en meget gammel vits, første gang jeg hørte den var fra en polak og var en selvironisk kommentar, og altså ikke hæftet på hvilket “system” eller hvilken “orden”, de lever under. – Har I det mindste mål af selvironi tilbage derhjemme?

  26. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vi kan desværre misunde Østtyskerne for deres nye land, som jeg de sidste 7 år her gennempløjet, og sammenlignet med Danmark, ingen rådne bananer, men stolte bysamfund, med gode veje og flotte huse, samt kun nye biler.
    Hvordan Tyskland har løst denne infrastruktur, er måske i en økonomisk kultural klasse, hvor Danmark aldrig når, og jeg græder, men tyskerne holder sig også fra tåbelige krige.
    Måske svaret kommer fra Rigsdagen i Berlin, med overskriften Det Tyske Folk, og de folkevalgte , lovgiver netop til befolkningens bedste, og Tyskland kan kun være stolt af det samfund der er skabt, på ruinerne af Østrigeren Hitler.
    Som Malurt i bægeret på 9-11, murens fald, samme dato for Krystalnatten 1938, og fortiden skinner igennem, men alligevel stort tillykke.
    Tyskland , det Tyske folk.Finn Vig

  27. Af Morten Henriksen

    -

    Att. Hr. Frithjof Danielsen: Nu var Markus Wolf ikke på nogen måde hverken chef for hele Ministerium für Staatssicherheit ej heller ansvarlig for nedskydning af DDR-borgere. Markus Wolf var chef for udlandstjenesten i STASI, HvA – Hauptverwaltung Aufklärung. Spionage mod især Vesttyskland (Romeo-agenter og den vel nok mest kendte affære – Günther Guillaume, kansler Willy Brandts personlige sekretær der altså viste sig at være plantet af Wolf, og som ved afsløringen førte til Brandts bitre afgang). Og så var det nok ret beset heller ikke Statssikkerhedstjenesten der skød civile østtyskere fordi de ville flytte til Vesten. Folk blev skudt af grænsevagterne – soldater i tjeneste ved Grenztruppen der DDR et selvstændigt organ i DDRs Væbnede Styrker, som også talte Folkehæren (NVA – Nationaler Volksarmee) og Civilforsvaret (ZV der DDR – ZivilVerteidigung der DDR) af de under Forsvarsministeriet underlagte organer, samt Folkepolitiet, Folkepolitiets Beredskab, og Civil-kampgrupperne alle underlagt Indenrigsministeriet. Og så selvklart Ministeriet for Statssikkerhed der også talte som en del af de væbnede styrker (og som selv havde en bevæbnet kampenhed – eliteregimentet Wachregiment Feliks Dzierzynsky). Nuvel – ved f.eks grænseovergangene VAR den øverstbefalende ansvarshavende altid (i al hemmelighed) Stasi-officerer, og jeg skal ikke afvise at enkelte af disse har været fingeren på aftrækkeren, men ikke som du fremstiller der, at det var STASI der udelukkende dræbte østtyske borgere – det var grænsetropperne; uddannede officerer såvel som unge grønne værnepligtige! Fokus på fakta, tak!

  28. Af Lars Andersen

    -

    Tag en tur forbi Stasi fængslet Hohenschönhausen i Berlin, og prøv så lige at læse det vrøvl du skriver …

    http://da.wikipedia.org/wiki/Gedenkst%C3%A4tte_Berlin-Hohensch%C3%B6nhausen

    Ja hvor havde de det da DEJLIGT i DDR. Skønt land der gør sådan ved sine borgere.

  29. Af Henrik Knage

    -

    Om det hedder STASI, CIA, PET kan vel være ét fedt – overvågningssamfundet har “Vesten” da kopieret til fuldkommenhed. Befolkningerne er så glade for udstyr til overvågning, at de køber droner og overvågningsudstyr så det vælter ud af ørene.

    Man kan derfor mene, at symptomet tryghed/overvågning har mere med menneskelig karakter, end det har noget med politisk tilhørsforhold, at gøre.

    “Skulderklapperne”, “Rygklapperne” og “Kammeraterne” og kammerateriet kan også være med her i Danmark, Lars Løkke holder sig da ikke tilbage – dog med en anden ordlyd nemlig “Bilag”.

    Ikke gulag, men bilag.

    Så altså : Man skal ikke kaste med æbler, så længe man selv er et skrog!

  30. Af Nina Kjærgaard

    -

    Hej Xinxin
    Min far og mine bedsteforældre efterlod, før jeg blev født, alt hvad de havde i DDR – hjem, arbejde, vaskemaskine, tv, legetøj, venner og familie – for at leve, til at starte med fattigere, i frihed og demokrati.
    Tysklands genforening betød også en genforening for den del af min familie, og for min fars vedkommende med gamle bedste venner og klassekammerater. Det har været rørende at følge med i glæden over at ses igen og smerten over mange års tvungen adskillelse og savn. Heldigvis har båndene holdt for dem, der var og kunnet etableres for os, der er kommet til. Der er ingen af os, der begræder murens fald, og jeg glæder mig til at stå ved Brandenburger Tor på søndag og fejre, at min familie ikke længere er spærret inde.
    mvh Nina

  31. Af Henrik Juhl

    -

    EEN GANG BURHØNE – ALTID BURHØNE !

  32. Af lars sørensen

    -

    HaHa Hr. Henrik Pivskid(sørenpivskidpinds afløser) Dagcream Poulsen

    Helt ærligt folkens , har I aldrig hørt om en mønt har 2 sider og en sag/problematik har mindst 2 også ?

    Tror næsten 9 ud a 10 her vil nikke ja .

    Ok ! så læs hr. HDP sidste 10 indlæg igennem , med dette i mente .

    Jeg ser mere en politisk holdning i alle indlæg , og ikke dette han har ekspertise indenfor og er uddannet i , og hvor han virkelig kunne gøre en kæmpe indsats for de allersvageste og dårligst stillede .
    At han så nogle gange i min verden virker uden for pædagogisk række vide , rent poltisk ok med mig , men at håbe eller tro på den ikke har indflydelse på de stakkels medborger han skal hjælpe offentligt er jeg bange for er et naivt og fromt håb .

    Arbejder indenfor feltet , har oplevet mange gange på de 10 år , psykiatere uden empati og med psykopatiske træk , eller bare megalomaniske karakter .

    Og @ F1J jensen preben , jeg bor stadig i Viborg , du kikker bare forbi til en snak . ps . prebse spørger igen , hvem er du ? , hvad har du bedrevet i dit liv ? hvem var kvinden der knækkede dig ? mor ? kone ?

  33. Af lars sørensen

    -

    AF HELENA HANSEN – 7. NOVEMBER 2014 12:46
    Mænd har MEGET svært ved at tåle kvinders fremgang. That´s it.

    Henrik Day Poulsen ved tydeligvis ikke hvad et internet trold er, hvilket er noget helt andet end en psykopatisk mandsling. “”””

    @Helena Hansen har ikke set dig før herinde , men din kommentar der stadig står på Dagcreamen`s blog bliver nok din sidste der ! velkommen her ! godt råbt Kvinde(ps prebse F1jensen gør det ondt ind i dit sind , at jeg skrev Kvinde med Stort ?)
    Og go weekend Frk.. Hansen

  34. Af lars sørensen

    -

    Gak Gak Gak Gak alias Fox News på gamle hæderkronet Tante B.

    Skam på Tom Jensen ! mit indlæg på hans blog som lyder følgende og er cencuret ! er :

    Tak Tom J. for et godt og længe savnet og et rent parts indlæg på berlingsk blog .
    Vil oprigtigt håbe du vil svare på nogle af ovenstående kommentare til dit indlæg , da de stiller seriøse spørgsmål til dit stigmatiserende og fordømmende synspunkt på den danske “model” for ordenlighed , lighed , værdighed og sammenhængskraft ?

    Skam på dig Tom#Pol Pot#Jensen !

  35. Af Henrik Knage

    -

    Vi er blinde over for ting vi ikke kan se!

    Ja – vi er blinde.

    Der er grund til, at fejre at “Muren” er faldet. En rent fysisk betonmur i Berlin og bl.a. Pink Floyd gav en koncert i anledningen.

    Det er den synlige del, for er “Muren” sådan som jeg ser det i virkeligheden faldet?

    Er det politisk tankespin?

    Der er mange “Mure” der skal falde, inden “Muren” s fald kan fejres, specielt de usynlige!

  36. Af Poul Boie Pedersen

    -

    Det er ikke mange, der tør stå op imod den offentlige mening, der i dette tilfælde går på, at kun kapitalismen er det gode samfund. Det gør Xin Xin og respekt for det. Om Østtyskland kan der vitterligt ikke siges meget godt, fordi det var en stat, der i sit paranoiske lederunivers var blevet magthavernes ejendom, iklædt en socialistisk overfrakke. Om et samfund er demokratisk eller totalitært defineres ikke af om det kalder sig kapitalistisk eller socialistisk, men om magthaverne har respekt for befolkningen og lader sig vælte gennem åbne og fair valg. Problemet i dag er, at de vestlige demokratier synes at undergår en forandring i den totalitære retning, Det amerikanske demokrati er i dag mere illusorisk end nogensinde før. Det kan bedst karakteriseres som et dollarkrati, hvor valgbarhed kræver en abstrakt formue, eller udstrakt udsalg af integritet for at opnå finansiel valgstøtte hos den lille dollarstærke elite. Systemet er ved at suge sig selv ned i et sort hul, for pengemændene tager sig betalt med stadig relativt øget formue, immunitet mod retsforfølgelse og med stadig øget politisk indflydelse. Dette har f.eks. ført til loven om ret til ubegrænset at annoncere med lortekampagner i valgkampene, og de er tiltaget kraftigt, Samtidig har man i USA indført et overvågningsomfang, der snildt kan konkurrere med DDR-metoderne, men man har også, under helt absurde og dybt paranoiske forvrængninger af terrortrusselen, inddraget hele Europa i afdemokratiseringen med det omfattende terrorlovsæt, der er den voldsomste forringelse af borgernes retsstilling i forhold til staten, siden grundlovens indførelse. Samtidig samles magten i Europa mere og mere i en fælles styrelse, hvis demokratiske fundering er uhyre tvivlsom.
    Læren af alt dette er, at systemets navn er ligegyldigt, realiteten er, at magthavernes trang til, i en naturlovsbetinget, men misforstået selvtilstrækkelighed, at undertrykke vælgernes ønsker, er langt den farligste trussel mod demokrati og frihed.

  37. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er for snævert at tale om de østtyskere, der fandt sig bedre tilpas under DDR. Der skal også tænkes bredere og på fremtiden, dvs andre lande i Europa og næste generation/r.

    Naturligvis er 40 år meget lang tid – og har man måttet leve som fuglen i et bur, så findes det jo trykkest. Og- derfor er det vanskeligere at leve i frihed, dvs leve op til dette. Hvad er det egtl – hvis man har været vant til at være spærret inde også i rent paranoiske tilstand, som visse udtaler nu i forb med fejringen af murens fald, samt de rene angiverier – også familiemedlemmer imellem.

    Alle kunne nærmest være bange for deres egen skygge i så sygt et samfund som DDR var. Totalt autoritært, hvor enhver kunne fængsles, tortureres og dræbes, hvis nogen i systemet fandt det betimeligt.

    Naturligvis skal vi fejre murens fald, selv om mange vesttyskere også var imod (pengepungen vel mest) – vi burde i hvert fald kunne det, fremfor at hylde folks frygt for friheden.

    Der er ingen, der forhindrer disse østtyskere, som XinXin har ondt af, i at leve som de plejer, isoleret. Det kan de stadig vælge i et demokrati blandt friere sjæle.

Kommentarer er lukket.